At dykke ned i mine drømme var der,

hvor jeg opdagede, at jeg

havde visioner med mit liv.

Om Mariam

Opvokset i København, med en marokkansk mor og en dansk stedfar, har jeg et ben plantet solidt i hver lejr. Jeg har været heldig at være mangfoldig fra barnsben. Med en drøm begravet dybt nede i maven om at gøre en forskel i verden. Ligeværd og frihed til at følge sit hjerte, er mine største værdier. Det stammer helt tilbage fra min tidlige opvækst på Amager, hvor dét at være af anden etnisk baggrund og dét at være dansker ikke kunne blandes sammen. Min forvirring blev min motivation til at gøre modstand. Uden den rette støtte, var den ikke konstruktiv. Jeg var vred og frustreret indeni. Det udtrykte jeg ved at være hård uden på og gå med utroligt lavt selvværd. At dykke ned i mine drømme var der, hvor jeg opdagede, at jeg havde visioner med mit liv. Der var noget der drev mig, og jeg fik modet til at tro på det og gå efter det, eksempelvis med nu at sprede inspiration og motivation til unge.

Jeg bor til dagligt på Frederiksberg, hvor jeg ofte går ture med mine venner, imens vi snakker om livet og den store verden omkring os.
Jeg elsker at styrketræne og mærke, at min krop er i live. Det giver overskud og energi. Jeg kaster mig ofte ud i forskellige projekter. Jeg besluttede mig en gang for, at rulle et 20 km langt maraton gennem Københavns gader, hvor jeg for første gang havde prøvet at stå på rulleskøjter en uge før, det gik i gang. Det var da også en ufattelig prøve jeg satte mig selv på, men jeg gennemførte og jeg er så stolt over at have presset mig selv og min grænse – og stadig komme levende ud på den anden side, selvom jeg styrtede et par gange.
Min familie og jeg har et tæt forhold, så over lækker mad samles vi ofte, mens der bliver smidt jokes og grint hen over bordet. 
 

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.